Pårørende til en dement

Pårørende til en dement

Pårørende til en dement

Det er sådan, at den demente brugers tilstand og behov svinger. Det kan være over en kortere eller længere periode. Det betyder, at behovet for samvær eller ro, aktivitet eller hvile også svinger meget.

Det er ved besøg vigtigt at pejle sig frem på det aktuelle tidspunkt og mærke efter, om brugeren har behov for snak, ro, gåtur eller anden aktivitet. Med andre ord: hvad dur på dagen i dag?

Du bør som besøgende overveje:

  • Magter de øvrige brugere, at besøget foregår i fællesrummet?
  • Hvilken betydning har det for den, du besøger, at besøget foregår i fællesrummet eller boligen?
  • Hvad giver trivsel i dag: En tur i bussen, en tur i haven, en tur i byen i kørestolen, en tur i fotoalbummet, en tur i tidligere fællesoplevelser, at sidde stille og holde i hånd?
     

Dialogen er et vigtigt redskab i samarbejdet om den demente bruger for at opnå den højeste grad af trivsel. Der er behov for indsigt i livshistorie og tidligere livsnormer og etik for at kunne forstå den demente brugers adfærd og handlinger i givne situationer og dermed yde så individuel omsorg som muligt.

Har du spørgsmål eller behov for råd og vejledning om demens, kan du kontakte kommunens demensfaglige konsulent.